Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

Vægbeskyttelse bliver en del af fremtidens sundhedsbyggeri

Gerflor skal levere SPM-vægbeskyttelse til Nyt Hospital Nordsjælland. Projektet er et eksempel på en bredere udvikling, hvor hygiejne, levetid og driftsøkonomi spiller en stadig større rolle i valget af materialer til moderne sundhedsbyggerier. 
Det oplever vi hos Gerflor, hvor vi blandt andet skal levere SPM-vægbeskyttelse til Nyt Hospital Nordsjælland.

– Tidligere handlede dialogen ofte om at beskytte en væg mod stød og ridser. I dag taler vi i langt højere grad om drift, hygiejne og levetid. Bygherrer og rådgivere ser på, hvordan materialer kan reducere vedligeholdelse og samtidig understøtte de krav, der stilles til moderne hospitalsbyggeri, siger Kim Levin, projektkonsulent hos Gerflor.

Hospitaler er blandt de mest komplekse bygninger, vi opfører. De skal fungere døgnet rundt, kunne modstå intensiv brug og samtidig understøtte et sikkert og effektivt behandlingsmiljø. Derfor vurderes materialevalg i stigende grad ud fra, hvordan bygningen fungerer mange år efter indvielsen – ikke kun ud fra anlægsprisen.

Mere end en overflade

Vægge er blandt de mest belastede flader på et hospital. Hver dag rammes de af senge, transportvogne, kørestole og andet udstyr, og selv mindre skader kan føre til løbende reparationer og driftsforstyrrelser.

Samtidig skal overflader kunne modstå hyppig rengøring og desinfektion uden at miste deres egenskaber.

Derfor oplever vi, at vægbeskyttelse i stigende grad tænkes ind allerede i projekteringsfasen frem for at blive tilføjet senere som en praktisk nødvendighed.

– Når en bygning skal fungere i 30 eller 40 år, giver det mening at beskytte de områder, der bliver belastet mest. Det reducerer behovet for vedligeholdelse og skaber mere robuste rammer for både patienter og personale, siger Kim Levin.

SPM

Materialevalg handler også om mennesker

Udviklingen hænger sammen med et bredere syn på hospitalsbyggeri. Forskning peger i stigende grad på, at de fysiske rammer har betydning for både arbejdsmiljø, patientsikkerhed og den samlede oplevelse af at opholde sig på et hospital. Derfor bliver materialevalg ikke længere betragtet som en rent teknisk disciplin, men som en integreret del af bygningens arkitektur og funktion.

SPM-serien er udviklet til miljøer med høj trafik og omfatter blandt andet vægpaneler, hjørnebeskyttelse, håndlister og stødlister. De tætte overflader tåler intensiv rengøring og desinfektion, mens samlinger kan udføres, så de lever op til høje hygiejnekrav.

Samtidig fås løsningerne i et bredt udvalg af farver, træ-, sten- og metaldesigns samt specialprint, så beskyttelsen kan integreres naturligt i bygningens arkitektur frem for at fremstå som et teknisk element.

En udvikling på tværs af offentlige byggerier

Selvom kravene er særligt høje i sundhedssektoren, ser vi den samme udvikling i blandt andet skoler, plejecentre og rehabiliteringscentre, hvor vægge dagligt udsættes for hård belastning.

– Vi oplever generelt, at flere ser materialevalg som en langsigtet investering. Det handler ikke kun om at bygge nyt, men om at skabe bygninger, der holder sig funktionelle, indbydende og driftssikre gennem hele deres levetid, siger Kim Levin.

Se vores udvalg ->
This option will filter the result to display only products that are currently available in stock.