Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

Nyt LVT-gulv er udviklet til at matche krav om akustik, montering og slidstyrke

Akustik, hurtig montering og slidstyrke er blevet centrale parametre i valg af gulvløsninger. Det er afsættet for Gerflors nye generation af LVT-gulve, hvor flere funktionelle krav er integreret i selve konstruktionen.

Produkt

Den nye gulvkollektion fra Gerflor er udviklet til brug i alt fra boliger og kontorer til hoteller, butikker og offentlige miljøer. 

Kravene varierer, men behovet for kvalitet og fleksibilitet er det samme.

Renovering og fortætning stiller fx nye krav til gulvløsninger. Der er stigende ønske om komfort for brugerne kombineret med mulighed for hurtig installation uden omfattende indgreb. Med den nye LVT-kollektion Creation lancerer Gerflor en gulvløsning, der er udviklet med særligt fokus at få netop de behov til at gå op i en højere enhed.

Creation er målrettet projekter med varierende belastning og anvendelse, herunder etageboliger, hoteller, kontorer og detailmiljøer, hvor både slidstyrke og fleksibilitet i udførelsen er afgørende.

creation

Indbygget akustik til etagebyggeri og renovering

En central del af kollektionen er Creation Clic Acoustic, der kombinerer to akustiske lag i én løsning. Den øverste del reducerer trinlyd i rummet, mens det integrerede baglag mindsker lydtransmission mellem etager. Dermed imødekommer gulvet de stigende krav til støjreduktion i etagebyggeri og ved ombygning af eksisterende ejendomme.

– Akustik er ofte en udfordring i renovering, hvor der er begrænsede muligheder for at opbygge gulvkonstruktionen. Med en integreret løsning bliver det enklere at opnå et tilfredsstillende resultat uden ekstra lag eller komplicerede opbygninger, siger Nina Zonfrilla, Product Manager LVT hos Gerflor.

creation

Fleksibel montering og europæisk produktion

Creation fås både som klikgulv og som limet løsning, hvilket giver fleksibilitet i forhold til underlag og projekttype. Kliksystemet er udviklet med fokus på hurtig montage ved renovering, mens den limede version giver stabilitet i nybyggeri og områder med høj belastning.

Kollektionen produceres i Europa og indeholder i gennemsnit 33 pct. genanvendt materiale. Gulvene er 100 pct. genanvendelige og indgår i Gerflors Second Life-program for genanvendelse af restmaterialer og udtjente gulve, som indgår i ny gulvproduktion.

 

Se hele kolletionen her ->
creation
This option will filter the result to display only products that are currently available in stock.